Forstå og læs her, lidt af den viden og praktiske erfaring som vi har og som du nu kan tillære dig, inden du starter et projekt med lagerautomater. Samspil, Flow, software, ERP eller WMS wharehouse Management System eller standalone lagerautomater. Hent vores mangeårige praktiske viden om alle mulige lagerprojekter i ind og udland omkring lagre og produktion. Læs eventuelt efterfølgende også WMS artikel på vores hjemmeside.
LogistikCenteret A/S
Dam Holme 14 - 16
DK-3660 Stenløse
Tlf. +45 4619 0707
www.LogistikCenteret.dk
CVR 29 84 03 77
LogistikCenteret A/S giver dig en unik mulighed for, at tilegne dig en god portion viden omkring lagerautomater og automatiserings projekter således, at du står bedre rustet til opgaven, du eventuelt står foran. Du kan læse omkring flow, samspil, software og en lagerautomat installation. Vi beskriver mange af de fælder der er i et projekt af denne type og hvor du som potentiel køber skal være opmærksom på. Med 7 mulige leverandører i Danmark af lagerautomater, og et ukendt antal reolfirmaer, samt rådgivere der henviser til lagerautomat producenter, har vi set alt for mange alvorlige fejltagelser. Mange tror fejlagtigt, at det er et ligetil og nemt produkt, det er det ikke. Jeg har set mange fejlagtige installationer, især omkring softwaren, men også flowet til og fra automaterne. Det er nemt, at begå alvorlige fejltagelser, som din virksomhed efterfølgende, skal leve med i 15 - 20 år, eller betale dyrt for at få rettet.
Som læser vil du få et rigtigt godt indblik i de fordele, der er ved lagerautomater, men også i de problemstillinger som du skal have tænkt grundigt igennem, inden din virksomhed investerer i lagerautomater. Stoffet er forhåbentligt medvirkende til, at investeringen i et automatisk kasselager bliver en succes.
Ligeledes fremsender LogistikCenteret A/S gerne brochuremateriale og priser på samtlige leverandører af lagerautomater eller andet udstyr i Europa således, at du og din virksomhed forbliver anonym, indtil andet ønskes.
Formålet med Lagerautomater
En lagerautomat har 2 overordnede formål - plads- sparet tid med at gå reolgange frem og tilbage, alt andet kan købes i et WMS system. Læs evt. vor separate artikel om WMS systemer.
Markedsføring på lageret med lagerautomater
Der er trist at besøge et lager der ligner det tidligere Øst Berlin beton i gråt dunkelt og støvet. Få derfor farve på automaterne, opsæt en ur eller en temperaturmåler eller sæt firmaets målsætning op på siderne af automaterne. Nu bliver det pludselig et spændende møde på lageret når der tages nye kunder med fra salgsafdelingen derud.
Lagerautomaten blev oprindeligt designet til de store bilfabrikker og deres smådele. Delene lå på km af reolhylder og kunne, med denne nye logistiske opfindelse, komprimeres voldsomt og samles på et meget lille areal, med det til følge, at de lange gåafstande mellem reolgangene blev bortelimineret og plukke tiderne blev reduceret væsentligt.
De første lagerautomater, der kom frem, var Paternoster lagerautomaten. En Paternoster adskiller sig fra den horisontale lagerautomat, ved at den drives af en kæde og et meget stort tandhjul i bunden og et lille i toppen. En Paternoster drejer rundt i den vertikale retning, op og ned og rundt om tandhjulene. Modsat den Vertikale automat, der kører op og ned og ud og ind.
Man kan også udtrykke det således, at en Paternoster kun drejer vertikalt, mens en Vertikal lagerautomat både køre vertikalt og horisontalt, op og ned og ud og ind. Skuffen er aflang og oftest ikke dybere end 30 cm. Den kan hylde inddeles med op til 3 hylder, der herefter igen inddeles i rum.
En enkelt hylde, også kaldet en gondol, kan bære op til 400 kilo. Produceres de specielt, kan de bære tungere vægte, hyldeopdeler man, vil vægten blive reduceret typisk 400 kilo: 3 altså 133 kilo per hylde Dog kan grundhylden bære mere vægt en de 2 andre hylder, så fordelingen bliver nærmere grundhylde 200 kilo mellemhylde 100 kilo og øverste hylde 100 kilo.
Ulempen ved en Paternoster er, at vægten skal fordeles ligeligt i automaten over alle gondolerne.
Der er dog en sikkerhedsanordning, hvilket gør, at er automaten skævt belastet med mere end 30 %, stopper maskinen og fortæller dig dette i sit display, det gør det derfor en smule vanskeligere, at indlagre eller udlagre fra en Paternoster.
Hvad er afgørende for om man skal vælge at købe Paternostre eller en Vertikal automater? Der tales meget om plukhastigheder, men reelt er der ikke nogen forskel, dog kan en Paternoster for visse typer af varepluk være en fordel. LogistikCenteret A/S vil i vores rådgivning kunne fortælle dig nøjagtigt, hvad det rigtige vil være for netop din virksomhed.
Ønsker du at se forskellene på en lagerautomat og en Paternoster i daglig drift, er Alfa Laval i Søborg i Danmark en mulighed at besøge, hvis du kan få tilladelse til at besøge dem. Her har man de 2 typer maskiner stående lige over for hinanden, og det giver en god fornemmelse af begge produkter. Hänel og Kardex, er meget vigtige spillere på markedet omkring Paternosterautomater og deres Paternostre er noget af det bedste der findes inden for dette produkt.
Udviklingen på de vertikale lagerautomater er dog gået så stærkt, at de fleste mærker i dag udkonkurrerer en Paternoster, hvilket faktisk er synd, for det er en utrolig driftsikker maskine, der gennem årene har vist, at den kan holde i både 15 og 20 år uden de store serviceeftersyn og reparationer til stor glæde for de daglige brugere, og den giver aldrig problemer med Arbejdstilsynet da arbejdsdybden ”kun” er på de ca. 30 cm
Der er situationer, hvor en Paternoster har en klar fordel og hvor plukkehastigheden er langt hurtigere. Dette er hvis der allerede bruges mindre plastkasser på lageret. Her ser vi, at en Paternoster rent faktisk er hurtigere i når der plukkes mange varelinjer i en ordrebatch.
I starten af 1990 kom den første vertikale lagerautomat på markedet i USA. Designet og produktionsrettighederne blev købt af det Amerikanske Kardex INC og herefter blev det tyske marked frasolgt. Kardex er således i sin oprindelse Amerikansk, men siden videreudviklet af Kardex Tyskland. Begge virksomheder har stadig en stor succes med deres lagerautomater, men der er nu hård konkurrence på dette marked, især af Europæiske producenter.
I 1993 kom den til Danmark som den første vertikale lagerautomat og en mindre dansk reolforhandler fik agenturet i Danmark, de var dermed de første i Danmark, der solgte denne type af lagerautomater. VVS Grossisten A.O. Johansen A/S i Albertslund fik installeret de første automater af den nye type. Herefter købte Sanistål A/S de første automater til deres Silkeborg afd., så VVS grossisterne var de første, der tog lagerautomater ind i deres interne logistik og alle i branchen har dem stort set i dag.
Herefter gik det stærkt og i de efterfølgende år blev der solgt godt 100 maskiner om året på det danske marked. I dag er det danske marked relativt konstant med et total salg varierende fra 80 til 200 solgte automater om året. De automater, der sælges flest af i Danmark er nævnt tidligere, men herudover er der flere udbud på markedet, som bestemt ikke er dårlige maskiner, de er bare ikke så kendte på det danske marked. Alle leverandører forsøger at sælge deres fortrin og det kan være meget svært at holde hovedet klart efter at have talt med 4 – 5 stykker. Her er det, at en uvildig rådgiver kan være en stor hjælp. Der er brug for fokus på det korrekte funktionelle behov og ikke på de produktorienterede features som automaterne i dag har masser af.
Den vertikale lagerautomat sælges i dag af stort set de fleste velrenommerede reolleverandører, der alle påberåber sig, at de har et unikt produkt som ingen anden. Men fakta er, at det ikke er hvad automaterne kan præstere, eller hvad de koster, der skal fokuseres på, men nogle helt andre værdier.
Lagerautomater er stort set alle i dag driftsikre maskiner, men her starter forvirringen for køberne og prisforskellene er store fra produkt til produkt og afhænger også af hvor præcist du evner at skrive kravspecifikationen til systemet.
Der er kun en ting som tæller. Kravspecifikationen er altafgørende for en succesfuld installation. Jo mere detaljeret og udførlig den er, jo større succes får både I og leverandøren sammen. Jeg skal her forsøge at opridse mange af de faktorer, som sælgerne påberåber som kvaliteter, hvilket også er korrekt, men det gør det svært gennemskueligt, hvis ikke man har en dyb indsigt i alle produkttyperne og disses konstruktionsopbygning.
Gør dig klart fra starten, om du ønsker, at varen skal ende helt ude ved pakkeriet eller om varen, der bliver plukket, skal transporteres på vogne ud til pakning. Ønsker du, at kassen, der plukkes fra, skal ende helt ude i pakkeriet, er lagerautomaten ikke det rigtige, så er en Miniload eller Autostore kasselager en bedre løsning, eller måske en karrusel løsning, fra White i USA i en kombination med en forzone hvor du kan komme op på 3 – 400 pluk per time med en plukker. På specielt ergonomisk indrettede plukke/pakke stationer kan der opnås op til 900 pluk/time.
Den vigtigste faktor, som man ikke skal lade sig snyde af er, at en lagerautomat er til små emner, bildæk og olietønder er ikke til lagerautomater. Jeg plejer at oplyse, at emner, der er mere end 30x30x30, skal ikke i en lagerautomat, dem finder vi en bedre måde at håndtere på.
Herefter kommer vægten af det enkelte emne. Nogle får ideen, at sætte støbeforme i en lagerautomat og hejse dem ud med et løfte aggregat, men det er grundlæggende forkert teknologi at bruge og automaterne er generelt ikke designet til dette brug.
Det hele drejer sig om ergonomi, den danske arbejdsmiljø lovgivning samt et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø lovgivningen påpeger, at det ikke er tilladt at foretage ensidige gentagne pluk fra en lagerautomat, der vejer mere end 3 kilo per pluk, eller at løfte en vægt over 1 kilo i strakt arm, eller 30 kilo helt tæt på kroppen. Her er der endvidere forskel på mænd og kvinder, værdierne er lavere for kvinder. Endvidere skal du være opmærksom på, at den samlede mængde per dag plukkeren udtager af automaten ikke må overskride 3000 kilo, når vi taler ensidigt gentaget arbejde for mænd og 1500 kilo for kvinder.
Dette er som det danske arbejdstilsyn tolker reglerne, I andre Europæiske lande tillades der langt højere vægte og antal af løft samt plukdybder op til 1 meter. Der fraviges ikke fra den danske fortolkning af de Europæiske regler af Arbejdstilsynet. Reglerne beskrives meget bredt, helt bevidst for at kunne ramme så bredt som overhovedet muligt i de anvisninger, som der gives. Mange ønsker disse regler specifikt, men det er ikke en god ide og vil altid give skrappere krav til den enkelte bruger.
Det har påvirket, at producenterne måtte ændre deres skuffestørrelser, således at de blev længere for at kunne indeholde samme areal men mindre dybe. Men når det er sagt, kan du jo sagtens have en skuffe der er 1 meter dyb, hvis blot emnet, du plukker, er længere end 50 cm i dybden af skuffen og vejer 5 kilo.
Andre virksomheder vælger at opmagasinerer bufferlager i den bagerste del af skuffen og på de yderste 50 cm indretter de så rum til de forskellige plukemner også kaldet det kinesiske pluksystem. Brd. Dahl A/S i Randers arbejder bl.a. med denne løsningsmodel på mere end 30 lagerautomater. I dag kan der købes stort set alle skuffestørrelser længder op til 5,0 meter og dybder fra 500 til typisk 820 mm. Enkelte tilbyder specielt mål, de fleste kører med varierende standardmål.
Skuffens bæreevne varierer fra typisk 150 kilo og op til 1000 kilo, men det mest normale er 400 - 500 kilo per skuffe. Det er dog ingen grund til at vælge en skuffe, der kan bære 400 kilo, hvis du kun har behov for 100 kilo i skuffen, for der skal bruges mere materiale til at konstruere skufferne og automaten, så reglen er jo mindre bæreevne skuffen har, jo billigere er skuffen i sin konstruktionspris, og derved lagerautomaten.
Der er i dag konstrueret forskellige modeller, den enkelte producent påberåber sig det unikke ved netop hans produkt, men fakta er at det er mindre betydende i dag. Alle maskinerne er i dag så driftsikre at det ikke længere har nogen betydning, det giver muligvis lidt mindre støj.
Enkelte producenter har valgt en løsning, hvor hæve/sænke motoren ikke sidder i elevatorstolen. Det betyder at man sparer at løfte stolen på typisk 200 kilo op og ned sammen med gearmotoren. Det hele sidder så i bunden af automaten.
Umiddelbart er det en stor fordel, men de nye og moderne gearmotorer gør, at det ingen betydning har overhovedet. Et ret præcist bud er at der er installeret ca. 1000 lagerautomater i Danmark og der er højest udskiftet 10 motorer. De er så kraftige og så godt konstrueret at de stort set aldrig går i stykker. Det er især tyske og italienske motorer der sidder i lagerautomater.
Det burde være indlysende, at der kan være lige mange skuffer i en automat fra en hvilken producent du måtte vælge, men det er ikke tilfældet.
Automaterne er konstrueret forskelligt og måden, skuffen oplagres eller frembringes på, betyder sammen med konstruktionen meget for skuffernes antal i automaten. Ved meget last i skuffen vil der værre en større nedbøjning, der skal tages højde for i beregningerne, ellers rammer skufferne mod hinanden, hvis ikke afstanden bliver forøget Idet nedbøjningen på skuffen oven over vil blive for kraftig, alternativt skuffen bliver konstrueret stærkere og koster mere at producere. Der findes automater, hvor skufferne kan bære 1200 kilo per skuffe, Italienske Bertello og Tyske Kardex er nogle af de bedste til denne type automat.
Nogle automater har hyldebærer, en vinkel som skuffen parkeres på oppe i tårnet. Denne hyldebærer sidder fast i nogle allerede konstruerede huller kaldet pitch. Men fra fabrikkens side er disse pitch udstanset forskelligt. Nogle med 25 mm afstand og nogle med op til 50 mm afstand mellem hver pitch. Det betyder, at nogle automater kan have 25mm hul deling og derved en mulighed for en hyldebærer, andre kun for hver 50mm. Har du 100 skuffer i en automat, vil det hurtigt koste 10 skuffer, at en hul-deling er 50 i stedet for 25mm. Andre automater har fra fødslen fået hyldebærer hele vejen op i automaten med 25 mm mellemrum, og en meget lav skuffehøjde. Dette har de automater typisk, der tilbyder ´´Dynamisk spacing´´. Læs om dette senere. De kan have flere hylder, men ikke nødvendigvis flere af dine varer i sig, det handler om højden og volumen.
Højden på den enkelte skuffe har også betydning for antallet af det samlede antal skuffer i en automat. Jo højere skuffen er i kroppen, jo mere vægt kan den som hovedregel bære, men det koster på det samlede antal skuffer, især hvis du ønsker mange varer med meget lille højde i skufferne.
Herudover kommer der sikkerhedslyset i åbningen af automaten. Der ligeledes kræver fra 10 til 30 mm højde afhængig af kvalitet og produkt samt konstruktionsløsningen.
Hertil kommer nedbøjningen på skuffen, når den er fyldt, og til sidst en sikkerhedsfaktor, så du ikke kan få fingrene i klemme mellem skuffen og åbningen. Det betyder, at når du lægger disse faktorer sammen, finder du den mindste højde, der kan være mellem skufferne. Den varierer fra 12,5 mm til 75 mm. Husk at 12,5 er ikke en god løsning, da I vil få for mange driftsstop med poser eller emner, der rager op over den tilladte højde.
Generelt vil jeg anbefale, at du tænker driftsikkerhed, og jo tættere skufferne hænger under hinanden, jo større risiko er der for driftsstop. Et godt råd er at forlange minimum 1 cm mellem hver skuffe ud over den afsatte varehøjde på skuffen hvilket sikrer, at en pose, der stikker op, eller et stykke karton ikke skaber et unødigt driftsstop, eller endnu værre trækker skuffen med ud oven over, så denne styrter på gulvet, eller kiler sig fast.
En ny og smart ting der er kommet frem er dobbelte dybe lagerautomater. Her kan du stille 2 automater bag ved hinanden og derved spare en hel del gangplads, denne mulighed er ikke uinteressant i de situationer hvor du ønsker mest mulig lagerplads i lokalet. Holger Christiansen A/S i Esbjerg er de første og til dato eneste i Danmark der har fået monteret sådan en type automat.
Der findes flere alternativer eller tilvalg du kan gøre. Det lyder umiddelbart smart, men mit råd er, at det stort set aldrig bliver brugt, du kan altid få en kontaktperson af leverandøren og denne kontaktperson vil altid fortælle dig hvor fantastisk netop denne feature er, personen har jo selv valgt løsningen. Men lagerautomaten i sin helt almindelige udgave er at foretrække i 95 % af alle tilfælde.
Lagerautomater kan købes med hæve sænke åbning, skråstilling af skufferne, specielle plukvogne, udsugningsfiltre, køleaggregater og op til flere åbninger i samme side eller i hver sin side, skuffer der kan komme ud af automaten eller tages med rundt på lageret, automatisk låge der lukker automaten åbning om natten, sikkerhedsgitter så automaten er indbrudssikret og der kan opbevares kostbare effekter i automaten, nogle leverandører har disse features andre har dem ikke, for det er primært i Danmark at vi ønsker at gøre brug af dem, ude i verden bruges det stort set ikke.
Styringen er typisk en fabriksfremstillet PLC. Eller i nogle produkter en industri PC. Omron og Siemens, Fujitsu er nogle af de store spillere på markedet inden for dette produkt, Styringen er programmeret til at fortælle med hvilken fart skuffen skal køre op og ned og ud og ind samt om dette skal gøres i ryg eller i bløde bevægelser, Herudover har den også de funktioner der omhandler sikkerhedsstop, sikkerhedslys, højdelys og kommunikationen med EDB programmet hvis man ønsker dette. Hvor skuffen skal sættes på plads osv., det er kort sagt automatens hjerne. En ny type styringer er kommet frem hvor der er monteret en industriel pc på selve styringen, det betyder at der i visse tilfælde vil kunne programmeres direkte til denne pc i stedet for at købe ekstra pc’er, der arbejdes meget på denne front idet hjernen i automaten er det absolut mest kostbare produkt af alle og kan denne pris reduceres bliver produktet selvklart mere konkurrencedygtigt. EDB programmet er altid ekstraudstyr der tilvælges eller fravælges. Men generelt kan de fleste styringer holde styr på skufferne således at operatøren kan fremkalde et skuffenummer hvorefter skuffen kommer frem til operatøren i åbningen, når han har plukket sin varer trykker han påplads og styringen sørger nu for at skuffen bliver dirigeret tilbage hvor den kom fra. Vælg aldrig et produkt hvor styringen er designet af leverandøren selv og hvor I ikke kan købe en ny styring et andet sted. I bliver 100 % afhængig af leverandøren og lukker han sin butik er dine automater ubrugelige.
En lagerautomat har forskellige koder indlagt fra leverandørernes side. I motoren der driver skufferne, i softwareprogrammet og i PLC programmet.
Disse er leverandørens ejendom, men du skal sikre dig at disse koder er tilgængelige, fordi hvis en leverandør mister sit agentur, udskifter en underleverandør, eller lukker, kan dine automater i værste fald blive ubrugelige. Husk på en vigtig ting, automat producenten producerer ikke selv alt, det ville blive for langsomt og for kostbart, producenterne køber af underleverandørerne og disse har ligeledes sourcekoder på nogle af produkterne, typisk motoren, EDB programmel, PLC. Forlang at få dette udleveret, ellers find en anden leverandør.
Køb en PC med rigelig kapacitet og gerne med et backup system og minimum 2 – 3 comporte
Køb 1 stor skærm gerne 19 tommer eller mere til hver åbning der er sjældent god belysning på et lager.
Det kommer meget an på hvorledes du ønsker at bruge systemet, men generelt kan man sige at du har en 1 pc for hver 3 maskiner. Skal du til eksempel have 6 maskiner vil disse blive opstillet som 1 master og 1 slave. Nu kan de 6 maskiner indstilles til at kunne betjenes af 2 operatører på samme tid.
Du skal generelt altid bruge 1 skærm til hver automat, lagerautomaterne kan dog indstilles således at du slet ikke bruger skærme, men derimod en kvitter knap, men det er helt op til den enkelte bruger at få kreeret sit optimale pluksystem, næsten alt er muligt husk at få alle ønsker indført i kravspecifikationen.
Når alt dette nu er skrevet er en lagerautomat uden software ikke ordentligt effektiv, den skaber plads, men ikke effektivitet og kontrol.
Alle leverandørerne har færdige programmer som de tilbyder at levere med automaterne, men her hører sammenligningen også op. For igen har nogle leverandører forstået hvor vigtig softwaren ril automaten er og har sat sig ind i sit produkt, de ved hvad det kan og det er vigtigt at du får vished for at netop det som du ønsker at systemet også er det du får. Få udført en kravspecifikation som leverandøren skriver under på at det er det som han leverer. Undersøg om samarbejdet mellem leverandøren og den leverandør der leverer automat softwaren er velfungerende. Er det ikke det så hold fingrene væk.
En af de vigtige ting at tage stilling til omkring softwaren er hvordan du ønsker at varerne skal modtages og påpladslægges, hvorledes du skal plukke om du skal indføre fifo eller lifo om du skal have et kaotisk lager eller faste lokationer, om du skal stregkodescanne, eller blot kvittere på en knap.
Om der skal plukkes efter pick to light på plukvogne eller direkte til en kasse.
Softwaren kan det hele og oftest mere end dit reelle behov er.
Det er fordele og ulemper ved begge systemer, men softwaren kan håndtere begge ønsker individuelt.
Ved den kaotiske lagring frigiver softwaren rummet hver gang det er tomt for vare, det kan også frigive dele af rummet hvis det ønskes og softwaren holder selv styr på hvad der er kommet først og sidst ind, du vælger first in first out (fifo eller du vælger Lifo (last in first out) helt som du opererer dit normale hyldelager i dag.
Højdeoptimering betyder, at I ikke længere skal tænke på varens højde, når I isætter varer i lagerautomaten. Der sidder en lysdiode, der scanner varehøjden og fortæller maskinen, hvor høj den højeste varer er. Automaten finder nu selv en plads, hvor hylden kan være, hvis der er plads, ellers spørger automaten operatøren om at fjerne en skuffe, så der kan blive plads.
Det har sine fordele, men også sine ulemper. Ulempen er, at hvis I ikke er opmærksomme på problemstillingen, kan du let komme til at bruge 20 % mere plads. Husk på, at lagerautomatens ultimative fordele er, plads som nummer 1 og øget plukfrekvens som nummer 2.
Inden for de sidste måneder i 2008, er der kommet en del tilretninger i leverandørernes software, der gør, at systemet nu tager højde for den allerede ilagte varer, og derfor anbefaler en højde, der matcher varen der skal indlagres i automaten. Det gør, at det store spild, der førhen kom, nu er reduceret væsentligt og samtidig kan funktionen slås fra og til. Efter at dette er sket, har vi ændret vores anbefaling fra ikke at bruge højdeoptimering til at bruge højdeoptimering.
De fleste leverandører tilbyder højdeoptimering i 2009, og har fået deres konstruktion tilrettet, således, at automaten kan højdeoptimering, det kræver dog en ret stor ændring, i den oprindelige konstruktion. Derfor er der producenter, der endnu ikke har fået foretaget disse konstruktions samt software ændringer. De producenter der endnu ikke har fået ændringerne foretaget, har følgende argument, ved at bruge højdeoptimering taber plads.
Det skal forstås på følgende måde. Eksempelvis, har du en række æsker, der alle er lige høje, og disse ilægges i en skuffe, vil du nu have en øvre flade der over alt er lige høj, lad os for eksemplets skyld sige, at det er 100 mm, alle varer er som det højeste mål. Nu kommer operatøren med en æske der er 200 mm højere end alle de andre æsker, den fylder måske kun det ene hjørne. Nu vil softwaren i automaten sørge for, at finde en plads der er 200 mm højere end den plads hylden oprindelig stod på. Og her parkeres hylden. Forestil nu, at du har en hylde der er 3 meter lang og 620 mm dyb og nu har brugt det ene hjørne i denne skuffe med en vare der er 200 mm høj, operatøren har hurtigt tabt ½ m3, ved denne fejlagtige indlagring og det var jo ikke meningen med automaten. Højdeoptimeringen vil altid gå ind og tage det højeste referencepunkt som værende gældende for hele skuffen, hvilket nu betyder, at skuffen skal bruge 200 mm højde, selvom det kun er det ene hjørne der er så højt. Sker dette i flere af skufferne, kommer der et stort spild i automaten, jeg har set op til 30 % spild ved fejlagtig indlagring. Det er derfor altid en fordel, forud at definere 3 – 4 varehøjder, som så alle varerne bliver påplads lagt under. Uanset om du har valgt højdeoptimering eller ikke.
Mit argument har dog vundet respekt hos de forskellige producenter, som jeg har lejligheden til, at drøftet problematikken med, hvilket har betydet, at der i dag er software der fungerer således, at det holder styr på spildet ved at indlagre forskellige højder i en skuffe. Derfor anbefaler jeg i dag, at købe en lagerautomat med højdeoptimering, men dermed ikke sagt, at en automat uden højdeoptimering ikke er lige så god, den skal bare indlagres mere systematisk og regelrettet.
Hvad en dynamisk zone er på en lagerautomat?
Det er et alternativ til faste zoner og er anvendelig fra 4-5 automater og opefter. Princippet er, at alle der arbejder i zonen har adgang til at plukke til alle plukvogne fra alle automater. Så vognene bliver i kø skubbet gennem zonen hvor alle hjælper alle = teamwork.
Fordele ved dynamiske zoner?
§ Der er Ingen flakse halse, når der plukkes eller lægges på plads i automaterne
§ Pluk og på plads lægning vogne kan være aktive på samme tidspunkt
§ Højere effektivitet, da der ikke er flaske halse mellem zoner.
§ Stor fleksibilitet du kan indsætte flere plukmedarbejdere ind i zonen alt efter aktivitets niveau. Det betyder at står i pludselig med en pukkel af pluk vil denne kunne løses helt efter eget valg, hvor andre systemer har fastlagt metodikken fra starten af batchen, og der kan derfor ikke ændres på denne.
Hvilke kapacitets fordele der opnås ved de dynamiske zoner?
Det er primært på plukkekapaciteten der opnås en fordel. Også det at man kan operere med ulige antal automater, som ofte kan skabe en ulighed i faste zoner.
Giver det øget lagerkapacitet?
Nej på lagerkapaciteten opnås ingen fordele i forhold til faste zoner.
Ønsker du at vide mere om denne meget unikke type af software kan du rekvirere yderligere materiale hos Logistikcenteret A/S
Det foregår på den måde at rummet hvor der skal plukkes fra bliver oplyst af en blå lysplet, plukkeren kan hurtigt se hvor der skal plukkes.
De fleste programpakker i dag indeholder en mulighed for at stregkode varer i automaten.
Det er en stor fordel at gøre det og det åbner mange muligheder for at sikre at plukkeren ikke plukker forkert. Det vil samtidig også betyde at selv en hel ny medarbejder vil kunne plukke fra automaterne uden at begå fejl, for hvis der stregkodescannes på en forkert stregkode fortæller systemet at det er forkert. Det samme med påpladslægningen.
Stregkodescanning hvor og hvorledes?
Skal du stregkodescanne på skuffen på kassen eller direkte på den enkelte vare. Igen er det et valg der skal gøres, men softwaresystemerne tilbyder i dag alle 3 løsninger som standard. Husk at få diskussionen internt i huset hvad der et det bedste for Jeres firma.
Hvem køber stregkodeudstyret?
Har du allerede dette udstyr på lageret kan du bruge den nuværende leverandør af dette, men få specificeret grænsefladerne. Den sikrere løsning er at lagerautomatleverandøren er hovedleverandør for den komplette leverance.
Du kan også vælge at indføre pick/pack to light på lagerautomaten og dine plukkevogne således at en lampe lyser og fortæller dig hvor du skal placere de plukkede varer fra lagerautomaten. Dette er dog ikke standardsoftware. Men skal etableres særskilt og her skal du være sikker på at automatleverandøren ved hvad han taler om og gerne se 2 – 3 vellykket installationer med pick to light før du vælger leverandør, der findes leverandører i Danmark der leverer pick to light løsninger på plukkevogne.
I forbindelse med lagerautomater kan der indføres stemme kontrol, din egen stemme vil således føre dig sikkert gennem alle faser af plukket fra automaterne. Pick to voice bliver mere og mere udbredt og vi anbefaler det gerne til lagre med mere end 10 mennesker der arbejder på lageret.
Vi har valgt at tage dette produkt med når vi taler lagerautomater, det bliver i dagens krav til logistikken mere og mere nødvendigt at have vægt og volumen på sine varer. Det har tidligere været kostbart at anskaffe en vægt volumenscanner, men er i de senere år blevet muligt at købe for rimelige penge.
Fordelen er at når varen ankommer til lageret og bliver scannet i vægt volumen scanneren vil det være muligt at give en præcis location. Ligeledes vil skufferne aldrig blive overbelastet
Når varen udtages vil det være muligt at kende den nøjagtige volumen og vægt hvilket igen betyder at der vil kunne pakkes direkte i en forsendelseskasse og at der ved kontrolvejningen inden forsendelsen vil kunne fanges eventuelle plukfejl. Til sidst vil den samlede vægt og volumen kendes til transportøren.
Hvis du ikke ønsker at investere i en vægtvolumenscanner har vi mulighed for at henvise dig til nogle af vores kunder direkte, hvor du kan leje produktet direkte af vores kunder, helt uden om LogistikCenteret A/S.
Generelt er det ikke anbefalelsesværdigt at købe en automat køb altid 2, med mindre du ikke har nok varer at ilægge. Dette for at opnå et kontinuerligt pluk.
Alle påberåber sig at det er vigtigt automaten kommer hurtigt ned med en skuffe, her konkurrerer de alle om sekunder. Men skal der endelig konkurreres på dette er det ikke hastigheden op og ned, men tiden det tager fra skuffen er kommet ned og til den er ude i åbningen, da dette tager længst tid. Men når det er sagt har det ikke den store betydning når man ser på pluk tallene efter nogle måneders brug af lagerautomater.
De fleste producenter påberåber sig at der kan plukkes op til 140 – 150 pluk i timen og det er også korrekt i et meget kort tidsrum måske 2 timer på en god dag ved flere automater.
Ser man på nogle af de store brugere af lagerautomater er det korrekte tal mellem 80 og 100 pluk per time per medarbejder. Ved flere automater er det derfor ikke relevant om skuffen kommer 2 sekunder hurtigere frem, for der vil konstant være en skuffe der står og venter på at blive plukket fra.
Der er desværre forskellig tolkning omkring dette produkt således at forstå, i Danmark tillades der mindre end i resten af EU, utroligt, men desværre sandt. Det, som LogistikCenteret A/S har set, der bliver påpeget og nedlagt forbud imod, er oftest:
Dybden på hylderne
Arbejdstilsynet forlanger, at der ikke plukkes dybere end 50 cm fra forkant af en automat.
Det betyder, at skuffen gerne må være 820 dyb eller mere, der skal blot være lange emner i den bagerste del, således at rækkeafstanden aldrig overstiger 50 cm. Alternativt at plukkeren har et redskab, således at emnet enten løftes mekanisk eller trækkes nærmere til kroppen uden at komme ud over de tilladte 50 cm.
Vægten af varerne
I den bagerste del af skufferne, må der ikke være emner (SKU), der vejer mere end højest 3 kilo per stk.
Dette skyldes, at belastningerne ved strakt arm og foroverbøjet krop aldrig må overstige 3 kilo.
Helt inde ved kroppen, det som svarer til forrest i skufferne, må emnet aldrig veje mere end 30 kilo.
På A.T. hjemmeside findes der en vejledning D3.1-Løft træk og skub.
Vejer emnet mere end dette, skal du investere i et løfteudstyr der kan anvendes til at tage emnet ud fra automaten. Typisk, støbeforme, som nogle anvender automaten til oplagring i.
Men igen bemærk at ydergrænserne er ved et enkelt pluk og de nedre grænser er ved mange pluk af den samme person på en dag. Et eller 2 pluk om dagen, har ingen konsekvens i denne regel.
Løfte regel
Det er værd at bemærke, at en mand ikke må løfte mere end 3000 kilo på en dag og en kvinde ikke må løfte mere end 1500 kilo på en dag. I strakt arm må ikke løftes mere end 3 kilo for mænd og 1 kilo for kvinder.
Ensidigt gentaget arbejde
Selv om I overholde alle disse regler, er der en anden regel, der siger at, en medarbejder ikke må foretage ensidigt gentaget arbejde, hvornår er det så det. Står en person dag ud og dag ind ved en lagerautomat, så er det ensidigt gentaget arbejde. Om det kan give skader på personens krop, er et spørgsmål, der er meget omdiskuteret. Det, som Arbejdstilsynet ønsker, er der er tænkt og handlet omkring dette spørgsmål, således at der foregår en jævnlig dokumenteret rotation hen over dagen af de medarbejdere, der plukker i en automatinstallation. Er dette på plads, vil du aldrig få problemer. Det er derfor vigtigt, at du tilegner dig kendskab til alle love og regler, omkring løft og ergonomi.
Der har været mange kampe med Arbejdstilsynet omkring lagerautomaterne, men aldrig omkring Paternostre. Dette skyldes, at skuffen sjældent er mere end 40 cm dyb og arbejdstilsynet tillader maksimalt 50 cm dybt pluk fra skuffens yderkant eller fra hylden foran skuffen og frem til strakt arm. Fravælg derfor altid aflægshylden foran plukkeren, for det koster dybde i skuffen.
Derimod er en hylde, som sidder i siderne, så hele åbningen er fri en mulighed. Vi taler om, at det ikke må blive ensidigt gentaget arbejde, derfor er det utroligt vigtigt, at have dette med i overvejelserne. Det ville jo være ærgerligt at få et påbud af Arbejdstilsynet.
Det afhænger jo typisk af skuffens størrelse, men lad os sige du vælger en skuffe der er 3 meter lang og 620 mm dyb. Så vil automatens mål ca. være 3500 mm x 2500 mm, hertil skal du huske at tillægge pladsen foran automaten hvor personen der plukker skal stå. Automaten kræver 100 mm frihøjde under loftet.
Dette er en ofte vanskelig udregning for det afhænger jo af mange faktorer, men lad os forudsætte at du nu ved nøjagtig hvilke varer du vil have i automaterne, og du ikke har vægt og volumen på dine varer.
Start med at definere 3 – 4 højdemål typisk 10 cm som det laveste mål herefter 15 cm og 20 cm og måske 30 cm som noget af det største i højden.
Lav 4 mål på disse størrelser og gå nu igennem dine hylder en for en.
Eks. 10 cm højde har du 40 hylder af, 15 cm har du 300 hylder af osv.
Så tager du hyldens mål og ganger ud med det aktuelle antal hylder og har nu en m2 med højden
Denne konverter du nu til hylder i automaten med det automathyldemål som du har behov for.
Automatens indretning vil nu være 10 automathylder 3000 x 500 x 100 = længde bredde højde svarende til et antal af dine reolhylder 17 automathylder med højde 300 og så videre.
Du kender således antallet af skuffer du skal bruge og så er det nemt at spørge leverandøren hvor mange automater det vil fylde, men husk leverandøren vil stoppe så mange skuffer ind i automaten som muligt for at være konkurrencedygtig. Forlang samme antal skuffer og samme afstand mellem skufferne hos alle 3 leverandører som du vælger for at få et sammenligneligt prisleje.
En lille vigtig detalje. Mange automatkøbere bliver forvirret omkring antallet af skuffer, der kan være i en automat, men træd et skridt tilbage og se lagerautomaten som en stor kasse du fylder med sand. Uanset hvordan kan de alle sammen have den samme mængde sand i sig. Det skal forstås således, at leverandørerne jo ved, at kunderne ønsker flest mulige skuffer i automaten. Med dynamisk spacing kan man jo have uendeligt mange skuffer i systemet. Men det hjælper jo ikke noget, når man er færdig med at fylde varer i systemet, for så står halvdelen af disse skuffer ude på gulvet og kan ikke være i systemet.
Spørg derfor altid om hvor mange m3 og hvor mange m2, der kan være i automaterne, ud fra en fast højde typisk 100 mm, som du sætter som en fiktiv højde, men se altid på m3 for det er dem, der giver dig det reelle tal. Men husk også på, at en lagerautomat kun kan fyldes ca. 85 % og til slut husk den øgede vækst hen over de næste år, således at I ikke skal investere yderligere om 1 år igen.
Husk at regne på jeres vækst således at du ved med nogen lunde sandsynlighed at din løsning kan holde i 3-5 år, ønsker du ikke at købe alle automaterne med det samme, så få garanti på at prisen på automaterne holder den samme pris tillagt inflationen i Danmark og afsæt den nødvendige plads til kommende lagerautomater allerede nu.
En kravspecifikation er altid nøglen til et vellykket projekt, da det danner hele fundamentet for fremtiden.
Det er især her vigtigt, at alt er blevet vendt og drejet professionelt og herefter nedskrevet i specifikationen. Her tænker jeg især på arbejdsgangene omkring lagerautomaterne, men også en gennemgang af historiske data, den aktuelle situation og ikke mindst fremtiden.
En kravspecifikation på lagerautomater skal indeholde tekniske, funktionelle, kommercielle og indkøringsmæssige betingelser, vi taler derfor om adskillige sider.
Med 7 udbydere på lagerautomater er der stor grund til forsigtighed og seriøs vurdering af den potentielle leverandør. Det betyder også, at Danmark er det land i Europa, hvor en lagerautomat kan købes til den billigste pris. Sammenlignet med de lande vi normalt sammenligner os selv med, Norge, Sverige, Finland og Tyskland samt England, er vi klart billigst grundet den hårde konkurrence. Selv kursdifferencen og stordrift fordele samt fragt taget i betragtning.
Det betyder, at skuffen gerne må være 820 dyb eller mere, der skal blot være lange emner i den bagerste del, således at rækkeafstanden aldrig overstiger 50 cm. Alternativt at plukkeren har et redskab, således at emnet enten løftes mekanisk eller trækkes nærmere til kroppen uden at komme ud over de tilladte 50 cm.
|
Udbyder
|
Produktnavn
|
Oprindelsesland
|
Drivprincip
|
Internet adresse
|
|
Constructor
|
Tornado
|
Finland**
|
Remtræk og kæde
|
www.constructor.dk
|
|
Mas Trading
|
Hänel
|
Tyskland******
|
Wire og kæde
|
www.mas.dk
|
|
Kardex Danmark
|
Kardex
|
Tyskland *
|
Remtræk og kæde
|
www.kardex.dk
|
|
Thanex
|
Zecchetti
|
Italien***
|
Remtræk og kæde
|
www.thanex.dk
|
|
Handler
|
Logimat
|
Danmark****
|
Tandstænger og hjul
|
www.handler.dk
|
|
Veland
|
Kompact
|
Sverige*****
|
Tandstænger og hjul
|
www.nordplan.dk
|
|
Paxzel
|
Star
|
Italien
|
Tandstænger og hjul
|
www.paxzel.dk
|
* Oprindelig Amerikansk, men den nuværende konstruktion er udviklet i Tyskland.
** Oprindeligt udviklet i Danmark, men i 2003 blev alt overført til Constructor Finland.
*** Tidligere Kardex agent, men nu agent for Italiensk produkt, som vi gerne anbefaler på lige fod med 3 andre vi normalt anbefaler.
**** Eneste produkt der er 100 % dansk og tilbyder 5 års garanti.
*****Oprindeligt udviklet i Norge af Nordplan Norge, men solgt til Veland Sverige og produceres her idag.
****** Hânel har haft flere agenter, men de sidste 2 år har Mas solgt produktet.
Vi henviser også gerne til producenternes reference installationer, som vi har et indgående kendskab til og løbende er i dialog med, for at sikre, at vi rådgiver vores egne kunder bedst muligt, inden de køber lagerautomaterne fra en af disse leverandører.
Dette giver dig et langt større overblik og samtidig får du vores erfaring omkring alle 7 leverandører og Deres produkter.
NB Køb ikke af andre udbydere i Danmark end disse leverandører alle andre er videresalg via en af disse og giver kun manglende erfaring og en højere pris på projektet
Der er jo intet ved at få tilbudt det samme produkt fra 3 forskellige udbydere.
Nogle af de vigtigste parametre som du skal sikre dig, hos de udvalgte leverandører, er følgende faktorer nævnt i prioriteret rækkefølge.
De fleste lagerautomater i år 2009 er velfungerende, men konstruktionen er meget forskellig, idet det er forskellige maskinbyggere og designere, der har bygget den enkelte lagerautomat. Derfor også meget forskellige principper, tandrem, tandstang, kæde, wirer, er nogle af de løfteprincipper der alle er brugt, og måden skuffen trækkes og skubbes ud og ind, er også meget forskellige, hjul, gribere, glideskinner, motorvalg. Selve måden skuffen løftes op og ned i tårnet er også forskellig, nogle tager både motor og gearkasse med op, andre har kun 2 små motorer siddende, resten forbliver nede i bunden af tårnet. Alle disse faktorer har en stor betydning for drift stabilitet, men vigtigst af alt er støjniveauet, da mennesker skal arbejde ved disse automater dagligt. Det samme gør sig gældende for ventetiden, 3 sekunder føles ikke som lang tid, men det er hele tiden en venten på 3 sekunder der bliver en stressfaktor. Derfor er disse faktorer vigtige i valget af konstruktionen.
Gennemgå softwaren omhyggeligt. I tæt samarbejde med din software afdeling eller software leverandør. Sikr dig, at nøjagtigt det som du forventer, matcher det som leverandøren tilbyder, intet mindre og ingen kompromis. Sikre dig, at samspillet imellem automater og resten af lageret, og/eller produktionen hænger fornuftigt sammen, at der er skabt flow i stedet for en flaskehals. Find ud af om leverandøren har sat sig seriøst ind i sit produkt, om han forstår sin egen software helt til bunds, de muligheder samt begrænsninger som der altid vil være. Gør han ikke det, hvordan skal han så formidle dine krav og ønsker videre, til sin egen software afdeling. Et af de vigtigste elementer, at tage stilling til omkring softwaren er, hvorledes du ønsker, automaterne skal styres. Enten af dit eget system direkte eller af lagerautomat leverandørens system, som herefter melder tilbage i et brugbart filformat til din software. Husk, at her skal der ofte skabes et stykke software, som din IT afdeling eller software leverandør skal designe, således at lagerautomaterne og jeres ERP eller WMS system / Lagerstyrings system kan kommunikere sammen, samt hvordan, at varerne skal modtages og indlagres, hvilken metodik du skal plukke efter fra automaterne, om du skal indføre fifo eller lifo, om du skal indføre et kaotisk lager eller faste lokationer. Skal der stregkodescannes eller kvitteres med på knap. Leverandørernes software kan det meste, og oftest mere end dit reelle behov er.
Procesforløbet og flowet skal trækkes ud af dit personale og skrives ned. Flowdata og alle processer relaterede til lagerautomaterne overføres til kravspecifikationen således, at leverandøren og du i fællesskab kan godkende alt, inden kontrakten underskrives, aldrig efter. Er du ikke en virkelig haj til dette bør du kontakte LogistikCenteret A/S for det er her det går galt og mange spildte ressourcer opstår.
Der er mange forskellige ideer omkring service af lagerautomater. Nogle leverandører siger 4 gange om året, det er forkert. Der findes på nogle typer lagerautomater en tæller der oplyser, hvor mange gange en automat har kørt, og som derved indikerer at nu skal automaten have service. Du må selv indføre et forbrugs interval. Jeg plejer at oplyse, 20.000 gange skal en automat have hentet eller bragt en skuffe frem, alternativt 1. år. Giv en klar beskrivelse af dette i kravspecifikationen. Sikr dig, at leverandøren kan være fremme samme dag, hvis du ringer før 12:00, og senest efterfølgende morgen klokken 8:00, hvis du ringer efter 12:00. Husk på, at mange varer befinder sig inde i automaterne.
Det er et vigtigt punkt at spørge om service og du får nogle fantastiske forklaringer, alle kan gå på vandet, men det er utroligt vigtigt at du er dybdeborende på netop dette område.
Få altid servicekontrakten sammen med købet, aldrig efter. Kan leverandøren ikke garantere dig service senest efterfølgende arbejdsdag skal du fravælge ham som leverandør.
Enkelte virksomheder sælger automaterne og har meget lidt begreb om hvad det reelt er de sælger, de kender stort set intet til hvad en automat kræver i samspil med resten af lageret og har ingen historik for deres produkt, undgå for alt i verden disse produkter. Find en leverandør med et seriøst servicenet, en leverandør der kender sit produkt og som har reservedele på sit lager uanset hvad der måtte gå i stykker. Jeg har hørt om tilfælde hvor lagerautomater har stået stille i op til 14 dage og husk på dine varer er inde i automaterne, du kan ikke få dem ud.
De fleste udbydere tilbyder kun 1 års garanti, men her skal du stå fast og forlange minimum 2 år. Leverandøren kender jo sit produkt og tror han ikke på det, skal du slet ikke.
Sikre dig, at leverandøren også er til at træffe, hvis det er gået galt med en leverance, at leverandøren ikke bare afviser og ikke gør sit yderste for at løse problemstillingen.
Besøg mindst 2 virksomheder, gerne flere, og tal altid med operatørerne der betjener automaterne, det er oftest dem som ved bedst om hverdagen fungerer godt og produktet er i orden hver dag 360 dage om året.
Prisen på lagerautomater varierer desværre meget, selv med en godt gennemtænkt og dokumenteret kravspecifikation. Jeg ser ofte, at prisen på den samme lagerautomat og med det samme antal hylder, varierer med store beløb. Her er rådgiverens erfaring guld værd, idet vi jo får mange forskellige pristilbud ind, på de forespørgsler, som vi sender ud flere gange om året.
Det er ikke unormalt at vi henter vores eget honorar hjem igen fordi vi ensretter kravspecifikationen og derved opnår enstemmighed i tilbudsgivningen.
Når du har udvalgt dig 2 leverandører der kan leve op til din kravspecifikation er der kun prisen tilbage.
Her er det meget enkelt, for har du stillet de same betingelser op med hensyn til vægt på skufferne, og afstand mellem skufferne, udregner du det samlede antal skuffe m2 og finder herefter hvad 1 m2 skuffe koster.
Den billigste m2 er den leverandør du bør vælge.
Mange vælger en smart farve. Det koster lidt ekstra, men det liver et ellers kedeligt rum op.
Du kan typisk vælge mellem alle RAL farverne, men den mest almindelige er RAL 9010 eller 9011 som er standardfarverne.
Du kan også sætte Jeres firmalogo på automaterne.
Som rette snor ligger de i år 2010 - 2011 fra 300.000 til 350.000 D.kr. For en automat med 60 skuffer og 8 meters højde. Hertil kommer Software og PC udstyr samt stregkodeudstyr og hvad du ellers ønsker af udstyr. Men som en løs budgetpris går du ikke galt i byen når du siger 350.000 per stk. alt inklusive.
Skal jeg købe brugte lagerautomater?
Du kan være heldig at finde brugte lagerautomater på markedet, sørg altid for at de ikke har været taget ned før du køber dem, se dem i brug på stedet, ellers kan det blive et kostbart bekendtskab at købe brugt, hvis du alligevel vælger at købe nedtaget lagerautomater, så husk at få 100 % garanti og en garanteret driftsikkerhed på ikke under 99,8 % i mindst 6 måneder fra ibrugtagning af automaterne.
Automaterne kan fås fra typisk 4 meters højde og helt op til 20 meters højde, de fleste leverandører tilbyder 12 meters højde som det største, men de findes op til 26 meters højde hos de helt store producenter. I Danmark er det største vi har set 16 meter høje dobbelt dybe automater. Der kan sagtens være flere højder på en række automater, eksempelvis ved en skrå tagkonstruktion, nedgravning eller lignende.
Automaterne kan nedgraves ved at der skæres hul i betonen og graves et hul i gulvet, men det er meget kostbart at gøre dette og bør kun vælges som sidste mulighed eller ved nybygning.
De fleste vælger at skære hul i taget og bygge en slags garage oven på taget og herefter stille automaterne inde i denne konstruktion. Er dette ikke muligt kan du undersøge muligheden for at montere automater uden på bygningen og skære et hul i selve bygningen til åbningen. Dette er gjort flere steder i Danmark og virker fortrinligt. Typisk bliver der bygget et skellet uden på bygningen der bliver beklædt med en stålplade med stenuld, automaterne opstilles der sættes varme på bygningen og åbnes op til hovedbygningen. Der bruges ofte et produkt som også kaldes sandwich paneler, paneler der stables oven på hinanden på fundamentet, disse paneler indeholder stenuld og er fortrinlige til dette brug.
Det er tilladt at bygge 8,5 meter over alt i Danmark, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende, lufthavne eller lignende. Kontakt din lokale Tekniske Forvaltning, de vil hurtigt kunne give dig et fingerpeg.
Gå en tur i kvarteret og studer højden på de forskellige industribygninger så får du også et godt fingerpeg.
Sprinkling af en lagerautomat kræves ofte, men som rettesnor er det således, at kræves der sprinkling i det nuværende lager, skal der også sprinkles i lagerautomaten. Der kræves sprinkling i begge sider af automaten fra toppen og for hver 3 meter ned igennem automaten. De fleste automater har rigeligt plads til sådan en anordning. Tal ned din lokale brandinspektør, der ofte er den der bestemmer om du skal sprinkle. I skrivende stund 2009 er det endnu ikke er helt færdig defineret hvad et højlager er (om lagerautomater hører ind under dette) og om det skal sprinkles eller ikke. Dette vil betyde at de fleste nye installationer der opføres i 2010 - 2011 vil blive sendt videre fra det kommunale brandtilsyn til Deres forsatte for en endelig udredning inden godkendelse kan foreligge. Der må derfor påregnes ekstra tid til afklaring omkring dette spørgsmål.
Leverandøren fraskriver sig altid et hvert ansvar vedrørende dit gulv, men det er vigtigt at du kender belastningsevnen på dit gulv. Find tegningerne frem og findes disse ikke, skal du have foretaget en boreprøve hvorefter du nøjagtigt ved hvad gulvet kan bære.
Automaten har oftest 6 eller 8 ben og det er på disse at du skal stille 30 – 40 tons. Det virker som en stilethæl så det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret.
Et godt råd er at bestille hos smeden nogle jernplader der er 150 mm brede og 300 mm lange samt 30 mm tykke. Det vil gøre at lasten bliver fordelt jævnt, investeringen er meget lille.
Igen er det forskelligt for den ankommer til din adresse med visse komponenter samlet og resten samles på stedet og tilpasses. Men hvis du generelt siger 3 hverdage for 1 automat er du på den sikre side.
Leje af liftudstyr når automaterne skal opstilles
Sørg selv for at leje lift udstyr hos din lokale liftudlejer, Leverandøren tager sig dyrt betalt for at bruge sit eget udstyr og du kan oftest få en god aftale med den lokale liftudlejer. De fleste sælgere af automaterne er dog til at forhandle med, men husk denne lille detalje.
Se evt. vores generelle artikel om WMS. Lagerstyring, EDB på lageret.
Flere købere af lagerautomater får i samme forbindelse investeret i et nyt WMS system. Her skal du være opmærksom på at den bedste måde at styre lagerautomaterne på er via leverandørens software der er specielt udviklet til lagerautomater. Lad blot WMS systemet kende en location for alle lagerautomaterne og lad derefter lagerautomat softwaren styre automaterne og alt historikken i automaterne.
Det vil betyde at der skal beskrives en snitflade og oftest designes et link imellem de 2 stykker software, men det er ganske billigt og yderst effektivt.
Jeg har set alle måde at styre lagerautomater på og er stadig af den klare opfattelse at der kun er en måde at styre lagerautomater på hvis det skal være en succes. Min anbefaling er derfor. Køb altid lagerautomat producentens software.
Der er også en hel anden mulighed som mange syntes er god. Integrer lagerautomaterne direkte op mod dit eget system uden at købe et program af en leverandør.
Sanistål A/S og Carl F A/S (senere Sanistål A/S) har gjort dette. De er dog i skrivende stund ved at gå væk fra dette og tilkøbe WMS leverandørens software, idet det har vist sig at lagerautomat leverandørernes software bliver udviklet for langsomt og ikke matcher behovet. LogistikCenteret A/S anbefaling er, vælg WMS software eller brug dit eget ERP system.
Der kræves ofte en snitflade således at automatens software og dit eget software kan kommunikere sammen. Det kan være en stor proces men er det sjældent, selvom nogle software huse tager sig gyldent betalt, men forlang af lagerautomat leverandøren at få en klar beskrivelse af snitfladerne og giv så disse til din hus softwareleverandør og få en pris af ham på at designe dette stykke software. Det bør ikke blive kostbart. Forlang det som noget af det første, gerne sammen med leverandørens brochurer, det sparer dig for meget unødigt tid.
Det første du skal foretage dig er en ABC analyse af dine varer. Alle dine A varer skal ikke i en automat. Herudover skal de varer du kan tømme fra en palle på 1 til 2 dage heller ikke ind i automaten. Læg det i gennemløbsreoler ved siden af automaterne.
Nu tegner du et skak koordinat a1 b 2 c 3 osv. Skufferne kalder du 1 – 2 – 3 – 4 – Alle de lige tal i den ene side og de ulige tal i den anden side af automaten. De tungeste og de hurtigst omsættelige varer du har valgt at ilægge i automaterne lægger du forrest og de langsomste lægges bagerst.
Det nemmeste for dig er at designe et regneark hvor du inden du starter har alle emnerne der skal i automaten kategoriseret. Husk vægten og gerne målet på emnerne, for ikke at overbelaste skufferne, det har samtidig mange andre logistiske fordele i samspillet med hele lageret som jeg ikke skal komme ind på her. Når dette er gjort får du et stykke selvklæbende gult tape typisk 2 cm højt som du skriver a b c d e f osv. det antal æsker du har i dybden. Herefter gør du det samme ude i åbningen langs skuffen, men skriver 1 2 3 4 5 6 osv. Det er den billigste løsning og den virker.
Nu har du lokationssystemet på følgende måde: Skuffenummer, dybde bogstav, længde tal. Det er de samme tal du skal bruge i dit lagerstyringssystem. Så du nøjagtigt ved hvor varen ligger. Dine A varer skal som regel ikke i automaterne. I mange tilfælde kan det svare sig at oprette en reolgang med gennemløbsreoler hvorfra dine A varer plukkes. Den grønne zone. Denne eller disse reoler vil kunne indgå som en del i lagerautomatsoftwaren sammen med de paller hvor der virkeligt er en stor omsætningshastighed på.
Hvad skal så i automaterne?
Det skal de varer der har en relativ lav omsætningshastighed og en relativ lille volumen.
Vi plejer som rettesnor at sige at de varer som du kan tømme fra en palle på 3 - til 4 dage skal ikke i en automat og de varer der er større end 30 x30 x 30 cm skal heller ikke i en automat.
Der købes oftest færdige pap eller fiberkasser alternativt læderpap som er designet således at de passer direkte ned i en skuffe. Du er nødsaget til at vurdere hvor stor denne æske skal være, om dine emner er fedtede, ikke kan tåle statisk elektricitet og afhængig af dette skal du vælge din kasse.
Jeg foreslår altid pap løsningen hvis ikke emnerne er fedtede, eller ikke kan tåle statisk elektricitet. Den er billig og effektiv. Deres typiske pap leverandør eller fiberkasseleverandør vil kunne levere disse æsker, men leverandøren af automaterne kan også påtage sig denne del af leverancen.
Når du starter på dette er det klogest at du tømmer reol for reol stille og roligt over nogle måneder.
De første dage lægger du kun typisk 10 hurtigløbere i automaten og får sikkerhed for at det hele fungere efter hensigten, herefter lægger du 25 % af varerne ind, og igen standser du og ser resultatet af dette. Så ilægger du yderligere 25 % af varerne således at du nu har 50 % af alle varer der skal i automaten lagt på plads.
Herefter sikre du igen at alt fungere tilfredsstillende og når det er sket bruger du typisk en weekend hvor du lægger de resterende varer på plads. På denne måde vil du aldrig opleve at du ikke kan levere til dine kunder.
Dette er et meget omdiskuteret punkt for, hvornår gør du det typisk og hvordan.
Vælger man IKKE at opkoble sine automater mod et softwareprogram, er det altid en fordel at samle mængden af varer sammen på en palle eller flere i ekspeditionen og om eftermiddagen efter plukkene er færdige at ilægge de varer der er fremkommet.
Vælger du derimod en PC løsning anbefaler jeg altid at skabe en batch i modtagelsen af indgående varer der herefter når pallerne køres til automaterne scannes på pallen eller pallerne, hvorefter automaterne automatisk fremfører de skuffer som varerne skal påpladslægges i og guider dig igennem batchen.
Der er kun en ting der gælder for succes når vi taler lagerautomater, en perfekt og gennemarbejdet kravspecifikation. Den skal indeholde alle faser og gerne belyse hele lageret og det ønskede flow både fra og til automaterne fra modtagelsen af varerne og til varerne igen sendes ud til kunderne. Lige så vigtig er softwarebeskrivelsen og hvad det reelt er i ønsker at opnå, når alt dette er på plads bliver det også langt lettere for leverandøren at arbejde sammen med jer. Men til spørgsmålet kan jeg kun sige. Ja det kan svare sig, for du slipper for mange ærgrelser og sikre dig at dine automater kommer til at virke efter hensigten.
Du får den bedst opnåelige pris og du sikre dig den sidst opdaterede viden inden for produktet, Jeg har på disse sider forsøgt at drysse nogle guldkorn af til dig, give dig lidt viden og inspiration til dine tanker omkring lagerautomater, Jeg har forsøgt at beskrive de muligheder der findes med lagerautomater, de enkelte emner vil kunne uddybes langt mere, afhængigt af din interesse for det enkelte emne. Om det kan svare sig for dit firma er jo en beregning der skal foretages, har du behov for denne beregning er du velkommen til at kontakte os.
Generelt kan jeg sige, se dig godt for, husk at der findes både miniload og Autostore kasselager, karruseller, gennemløbs reoler, pick to light, pick to voice gode WMS systemer der rigeligt opfylder dit behov og mange andre løsninger der skal tages med i din vurdering. En logistikrådgiver vil kunne analysere sig frem til netop det rigtige produkt for din virksomhed, men husk logistikrådgiveren skal også være uvildig, det nytter jo ikke at virksomheden efterfølgende tilbyder dig at sælge det system han har fundet frem til, det kalder jeg useriøs rådgivning. Sælgeren af produktet kan også hjælpe dig, men han er ikke uvildig og vil aldrig begynde at fortælle dig at konkurrentens produkt faktisk er bedre til netop din opgave, ikke fordi han ikke er ærlig og reel, men han skal jo leve af at sælge dig netop det produkt som han sælger. Så se dig for så får du et udmærket og meget anvendeligt produkt.
Uvildighed
LogistikCenteret A/S er 100 % uvildige. Vi er rådgivende praktiske civilingeniører med spids kompetance i intern logistik, og sælger ikke lagerautomater, eller andre produkter som LogistikCenteret A/S via vores løsningsmodeller, er nået frem til. Kun ingeniør rådgivning inden for intern logistik, er vores eneste salgsvare. Årsagen til det skyldes, at LogistikCenteret A/S ønsker, at forblive uvildige, specialiserede, fokuserede, løsningsorienterede og ikke produktorienteret. Vi modtager heller ikke anvisningsprovision. Alle økonomiske fordele vi måtte opnå ved en forhandling, vil altid, straks blive givet direkte videre til vores kunder. Vi aflønnes altid direkte, af vores kunder for vores rådgivning. Vi samarbejder og besøger løbende, alle relevante leverandører i ind og udland, for at opnå en konstant og opdateret viden om de enkelte produkter, til gavn og glæde for alle vores kunder.
Ønsker du yderligere uddybning er du altid velkomment til at kontakte LogistikCenteret A/S
LogistikCenteret A/S
Dam Holme 14 - 16
DK-3660 Stenløse
Danmark
Tlf.: 0045+ 4619 0707
www.LogistikCenteret.dk
kck@LogistikCenteret.dk
Det er ikke tilladt at kopiere eller på anden måde gengive dette eller dele af dette dokument uden skriftligt samtykke fra LogistikCenteret A/S
LogistikCenteret A/S | Dam Holme 14-16 | DK-3660 Stenløse | Tlf.: 46 19 07 07 | ldb@logistikcenteret.dk
